Mission
I alle situationer og under alle forhold, at sikre medlemmernede bedste (såvel
på kort som på langt sigt):
- arbejdsvilkår - lønforhold - uddannelses tilbud og udviklingsmuligheder.
Sikre et godt menneskesyn, etik og moral på arbejdspladsen.
Skabe forudsætninger for medlemmernes demokratiske, frie og selvstændige
ret til at vælge arbejdsgiver.
Vision
Altid være en del af løsningen og ikke af problemet.
Strategiske mål
Bevise overfor ledelsen på alle niveauer, at samarbejde er løsningen på 80%
af problemerne.
Strategier
Forhandle hårdt men fleksibelt for at opnå markedets bedste vilkår.
Altid og i alle situationer:
- at være troværdige
- at være åbne for ideer
- at respektere andres synspunkter
- at tage hensyn og handle med omtanke
- ikke gå på kompromis med etik og moral
Handlingsplan
Gennem en kontinuerlig proces aktivt at påvirke kolleger, samarbejdspartnere
og omverdenen for at nå missionen.
HK Luftfart–SAS - Vi er alle en del af løsningen
************************************************************
VEDTÆGTER
INDHOLD
§ 1. NAVN OG HJEMSTED
§ 2. FORMÅL
§ 3. TILHØRSFORHOLD
§ 4. OPTAGELSESBETINGELSER
§ 5. OPBYGNING.
§ 6. GENERALFORSAMLING
§ 7. EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING
§ 8. FULDMAGTER OG VALGBARHED
§ 9. OMRÅDEFORSAMLING
§ 10. EKSTRAORDINÆR OMRÅDEFORSAMLING
§ 11. FORMAND FOR LOKALRÅDET
§ 12. BESTYRELSEN
§ 13. DAGLIG LEDELSE
§ 14. VALG AF MEDARBEJDERREPRÆSENTANTER
§ 15. BUDGET/REGNSKAB
§ 16. PERSONALE/SEKRETARIAT
§ 17. SOMMERHUSE OG ANDELSBOLIGER
§ 18. UDMELDELSE
§ 19. OPLØSNING AF FORENINGEN
§ 20. EKSKLUSION.
§ 21. ÆNDRING AF VEDTÆGTERNE
§ 1.
NAVN OG HJEMSTED
HK Luftfart–SAS.
Foreningens hjemsted er Danmark.
§ 2.
FORMÅL
Foreningen har til formål at varetage medlemmernes løn- og arbejdsvilkår, faglige, økonomiske og sociale interesser på et partipolitisk neutralt grundlag, samt arbejde for at styrke medlemmernes arbejdspladser igennem faglig, social og økonomisk medbestemmelse, samt styrke medlemmernes kompetenceudvikling.
§ 3.
TILHØRSFORHOLD
Foreningen er en selvstændig, partipolitisk neutral organisation, tilknyttet Branchesektion Luftfart (BSL) under HK Privat.
§ 4.
OPTAGELSESBETINGELSER
Som medlemmer optages funktionærer ansat i SAS, SAS-ejede eller del-ejede selskaber og øvrige associerede selskaber.
§ 5.
OPBYGNING
STK. 1.
Foreningens virksomhed udøves gennem følgende organer:
1. Generalforsamling.
2. Lokalråd.
3. Bestyrelsen.
4. Daglig ledelse.
5. Sekretariat.
STK. 2.
Foreningens medlemmer er organiseret i områder, der kan danne et lokalråd, hvis antal og faglige afgrænsning fastsættes af bestyrelsen.
§6
GENERALFORSAMLING
STK. 1.
Generalforsamlingen er ubetinget foreningens øverste myndighed uanset de fremmødtes antal.
Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af november måned.
Ordinær generalforsamling indkaldes skriftligt med mindst 21 dages varsel.
Forslag og vedtægtsændringer, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være daglig ledelse i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
Dagsordenen, årsberetning, regnskab, budget og indkomne forslag, samt eventuelle forslag til vedtægtsændringer skal være medlemmerne i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen.
STK. 2.
Ingen kan vælges til nogen tillidspost af generalforsamlingen uden personligt at give fremmøde på generalforsamlingen, eller forud at have givet den daglige ledelse skriftligt tilsagn om at modtage valg.
STK. 3.
Såfremt man bliver valgt til en tillidspost af generalforsamlingen og samtidig er valgt tillidsrepræsentant i et lokalområde er man pligtig til at vige denne post i området.
STK. 4.
Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Valg af stemmeudvalg.
4. Bestyrelsens beretning.
5. Regnskab.
6. Indkomne forslag.
7. Fastsættelse af kontingent til HK Luftfart – SAS.
8. Budget.
9. Valg af kasserer for to år på ulige årstal.
10. Valg af 2 medlemmer til den daglige ledelse på ulige årstal og 2 medlemmer til bestyrelsen på lige årstal.
(Ved første valg inden udgang af november 2009 vælges 4 medlemmer.
De, to der får flest stemmer, er valgt for en periode på 2 år og de to andre for 1 år.)
11. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen og 1 kasserer suppleant.
12. Valg af 2 interne revisorer.
13. Valg af 1 revisor suppleant.
14. Eventuelt.
§ 7.
EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING
STK. 1.
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes når mindst 10% af medlemmerne fremsætter begæring herom og skriftligt opgiver de emner, der ønskes behandlet.
Indkaldelsesbestemmelserne følger reglerne for ordinær generalforsamling.
STK. 2.
Ekstraordinær generalforsamling kan i særligt hastende tilfælde indkaldes, undtagelsesvis, med mindst 5 dages varsel af bestyrelsen eller når 10% af medlemmerne fremsætter skriftlig begæring herom og opgiver den årsag/det emne, der ønskes behandlet. Indkaldelsen og dagsordenen skal være medlemmerne i hænde senest 4 dage før denne type ekstraordinær generalforsamling.
Dagsordenen for denne type ekstraordinær generalforsamling skal indeholde følgende:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Valg af stemmeudvalg.
4. Årsagen til den ekstraordinære generalforsamling.
5. Forslag.
Ændringer til vedtægterne kan ikke tages op eller besluttes på denne type ekstraordinær generalforsamling.
§ 8.
FULDMAGT VED FORSAMLINGER OG VALGBARHED
STK. 1.
Ved ordinær såvel som ekstraordinær generalforsamling og/eller områdeforsamling er det tilladt at stemme ved fuldmagt for kollegaer, der er forhindre til at give møde. Fuldmagten gælder alle afstemninger.
Den daglige ledelse udfærdiger og udsender fuldmagterne, dvs. udsender på opfordring en blanco standardformular. Fremmødte på generalforsamlingen kan maksimalt råde over 1 fuldmagt.
STK. 2.
Medlemmer der ønsker at stille op til en tillidspost, skal skriftligt meddele den daglige ledelse, at vedkommende modtager valg og angive til hvilken post. Dette skal ske skriftligt senest 14 dage før en generalforsamling eller en områdeforsamling finder sted, ellers er man ikke valgbar, medmindre der ikke er nogen, der har givet ovenstående meddelelse. I så fald kan man på selve generalforsamlingen eller områdeforsamlingen tilkendegive, at man ønsker at stille op.
Sammen med indkaldelsen til henholdsvis generalforsamlinger og områdeforsamlinger, skal det specifikt fremgå ved navns nævnelse, hvem der ønsker at stille op og til hvilke poster.
Medlemmerne kan stille op til flere poster, dog skal de øvrige §§ i HK Luftfart–SAS’ s vedtægter overholdes.
§ 9.
OMRÅDEFORSAMLING
STK. 1.
Områdeforsamlingen er det enkelte områdes øverste myndighed, uanset de fremmødtes antal.
Områdeforsamlingen indkaldes skriftligt med mindst 21 dages varsel.
Forslag, der ønskes behandlet på områdeforsamlingen, skal skriftligt være formanden for lokalrådet (tillidsrepræsentanten) i hænde senest 14 dage før områdeforsamlingen afholdes.
Dagsorden samt indkomne forslag skal være medlemmerne i hænde senest 7 dage før områdeforsamlingen afholdes.
Områdeforsamlingen afholdes en gang årligt inden udgangen af september måned. Områdeforsamlingen skal dog afholdes inden foreningens ordinære generalforsamling. Den gamle tillidsrepræsentant forbliver siddende, med mindre der er tale om et egentligt mistillidsvotum, indtil den ordinære generalforsamling er afholdt, hvorefter den nyvalgte tillidsrepræsentant tiltræder.
STK. 2.
Ingen kan vælges til lokalrådet uden personligt at give fremmøde på områdeforsamling eller forud at have givet HK Luftfart–SAS' daglige ledelse skriftligt tilsagn om at modtage valg.
STK. 3.
Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af stemmeudvalg.
3. Valg af referent.
4. Lokalrådets beretning.
5. Indkomne forslag.
6. Valg af tillidsrepræsentant(er) som konstituerer sig selv med formand for lokalråd i områder med mere end 1 tillidsrepræsentant.
8. Valg af lokalråd (3, 5 eller 7 personer inkl. tillidsrepræsentant(er).
9. Eventuelt.
STK. 4.
Der vælges tillidsrepræsentanter som følger:
- CPH Lufthavn (KP – KL – LE – KD – ...)...... 5 t/r
2 t/r på lige år og 3 på ulige år.
- SAS Airline (HF – HZ – OP – …)................ 3 t/r
1 t/r på lige år og 2 på ulige år
- SAS Cargo........................................................ 2 t/r
1 t/r på lige og 1 på ulige år
- Hedegårdsvej 88 (ER)...................................... 1 t/r
1 t/r på ulige år
- Øvrige selskaber i SAS Koncernen i Danmark,
herunder HK Luftfart - SAS afd. A..................... 2 t/r
1 t/r på lige og 1 på ulige år
(Ved første valg inden udgang af november 2009 vælges 13 tillidsrepræsentanter. De der får flest stemmer i SAS Airline, SAS Cargo og øvrige selskaber er valgt for 2 år. I CPH Lufthavn er de 3, der får de fleste stemmer, valgte for 2 år. De andre tillidsrepræsentanter er valgte for 1 år.)
På indenrigsstationerne vælges der en talsmand for hver indenrigsstation og hvert indenrigssalgskontor. Alle talsmænd er valgt for to år. Valg finder sted på ulige år.
§ 10.
EKSTRAORDINÆR OMRÅDEFORSAMLING
Ekstraordinær områdeforsamling kan indkaldes af formanden for lokalrådet og skal indkaldes, når mindst 10% af medlemmerne i det lokale område fremsætter begæring herom og skriftligt opgiver de emner, der ønskes behandlet.
§ 11.
FORMAND FOR LOKALRÅDET
STK. 1.
Lokalrådet konstituerer sig selv med formand for lokalrådet i områder med mere end én tillidsrepræsentant.
STK. 2.
Lokalrådet er, via formanden for lokalrådet ansvarlig for følgende aktiviteter:
1. Formidling af information om lokale aktiviteter.
2. Støtte til områdets medlemmer.
3. Fremme medlemstilgangen.
4. Repræsentere medlemmerne i samarbejdsorganer.
5. Deltager i forhandlinger om lokalaftaler.
§ 12.
BESTYRELSEN
STK. 1.
Bestyrelsen består af 5 tillidsrepræsentanter valgt på generalforsamlingen, samt 13 tillidsrepræsentanter valgt på områdeforsamlinger. Som foreningens kompetente forsamling kan bestyrelsen varsle/ afblæse konflikter /sympatikonflikter mm.
STK. 2.
Bestyrelsen har til opgave at fremme foreningens formål og medvirke til at realisere de i foreningens princip- og arbejdsprogram erklærede mål for foreningens arbejde.
STK. 3.
Bestyrelsen afholder møde hver måned og er beslutningsdygtig, når alle medlemmerne er underrettet om mødet, mødets dagsorden og mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer er til stede.
STK. 4.
Bestyrelsen udarbejder grundlag for overenskomstforhandlinger.
STK. 5.
Bestyrelsen godkender budgetforslag fra den daglige ledelse.
STK. 6.
a) Bestyrelsen skal foretage almindelig afstemning (urafstemning) blandt foreningens medlemmer om overenskomst og mæglingsforslag til overenskomst. Kun såfremt mere end 50% af foreningens medlemmer stemmer, er bestyrelsen forpligtet til at følge afstemningsresultatet.
b) Bestyrelsen skal foretage urafstemning ved forhandlingsresultater der fører til forringelse af medlemmernes løn og/eller vilkår. Bestyrelsen kan desuden foretage afstemning om andre spørgsmål, som bestyrelsen ønsker afstemning om, hvor resultatet afgøres ved almindelig stemmeflerhed.
STK. 7.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og
fører beslutningsreferat. Den til enhver tid siddende formand for den
daglige ledelse er samtidig formand for bestyrelsen.
§ 13.
DAGLIG LEDELSE
STK. 1.
Foreningen ledes af en daglig ledelse bestående af formand, næstformand, kasserer og to tillidsrepræsentanter valgt af bestyrelsen blandt bestyrelsen. Den daglige ledelse konstituerer sig selv med formand og næstformand.
STK. 2.
Den daglige ledelse er beslutningsdygtig, når alle medlemmer er underrettet om mødet, mødets dagsorden og mindst halvdelen af den dagligeledelses medlemmer er til stede. Afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed.
STK. 3.
Generelle aftaler skal, for at have gyldighed, være underskrevet af formanden. Formanden kan uddelegere prokura. Dette skal ske skriftligt.
STK. 4.
Den daglige ledelse fastsætter selv sin forretningsorden og fører beslutningsreferat.
STK. 5.
Den daglige ledelse er ansvarlig for følgende aktiviteter:
1. Formidling af oplysning om foreningens aktiviteter.
2. Udgivelse af medlemsblad og anden medlemsinformation.
3. Koordination mellem afdelingerne ved faglige forhandlinger.
4. Juridisk og faglig støtte til lokalrådene i forhandlingsspørgsmål.
5. Indgåelse af bindende aftaler mellem virksomheder og foreningen.
6. Udarbejdelse af budget.
7. Omkostningskontrol.
8. Koordinering af uddannelsesaktiviteter.
9. Deltagelse i overordnede samarbejdsorganer i SAS.
§ 14.
VALG AF MEDARBEJDERREPRÆSENTANT TIL SELSKABS BESTYRELSER
STK. 1.
For at undgå stemmespredning og opnå optimalindflydelse via HK Luftfart–SAS’s stemmer til poster som medarbejderrepræsentant til selskabsbestyrelser, skal bestyrelsen foretage intern opstil ling og afstemning blandt HK Luftfart–SAS’s medlemmer inden for det område, hvor der skal vælges en medarbejderrepræsentant til selskabsbestyrelser.
STK. 2.
Den HK Luftfart–SAS repræsentant, der får flest stemmer ved den interne afstemning, er den, som HK Luftfart–SAS anbefaler.
STK. 3.
Ved valg af medarbejderrepræsentant til selskabsbestyrelser bør alle HK Luftfart–SAS's medlemmer, for at opnå optimal indflydelse, arbejde for at undgå stemme spredning.
§ 15.
BUDGET/REGNSKAB
STK. 1.
Regnskabsåret er fra 1. september til 30. august.
STK. 2.
Foreningens midler indsættes på bankkonti, placeres i let realisable værdipapirer, herunder SAS- aktier, eller henstår som aktiver i ferieboliger i foreningens navn.
STK. 3.
Regnskaberne revideres af de på generalforsamlingen valgte interne revisorer samt en statsautoriseret ekstern revisor valgt af bestyrelsen.
§ 16.
PERSONALE/SEKRETARIAT
Daglige ledelse er ansvarlige for foreningens drift.
§ 17.
FORENINGENS SOMMERHUSE OG ANDELSBOLIGER
Brugsretten til foreningens sommerhuse ogandelsboliger er knyttet til alle medlemmer i følgende virksomheder. Air Greenland, COOR SFM, CSC, Gate Gourmet, Eurest, Lufthansa Cargo, Oxford Flight Academy, alle SAS selskaber i Danmark og ST Aerospace.
Medlemmer i disse selskaber har samme rettigheder og forpligtelser ifm. sommerhuset som medlemmer i SAS.
(Årsagen er at disse medlemmer har været med til at betale for disse sommerhuse inden fusionen mellem LFF og HK i SAS).
§ 18.
UDMELDELSE
STK. 1.
Udmeldelse af foreningen skal ske med mindst1 måneds varsel til udgangen af en måned eller ved fratrædelse.
STK. 2.
Under en løbende konflikt, hvori foreningen er inddraget, kan udmeldelse og indmeldelse kun finde sted med bestyrelsens samtykke.
§ 19.
OPLØSNING AF FORENINGEN
Opløsning af foreningen kræver, at vedtagelsen herom sker på 2 efter hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær.
Tidsrummet mellem de 2 generalforsamlinger skal være mindst 1 måned. Ved begge generalforsamlinger, skal opløsningen vedtages med mindst 2/3 af de tilstedeværende.
Ved opløsning af foreningen realiseres samtlige foreningens midler og udbetales ligeligt til medlemmer med mindst 1 års anciennitet.
En sammenlægning eller fusion med en anden forening, vil ikke være at betragte som en opløsning af foreningen. Derfor skal foreningens midler ikke realiseres og udbetales.
§ 20.
EKSKLUSION
STK. 1.
Medlemmer, der virker til skade for foreningen kan ekskluderes af enten en ekstra ordinær eller ordinær generalforsamlingen med 2/3 majoritet af de fremmødte medlemmer. Forslaget om eksklusion skal være optaget som særskilt punkt på dagsordenen, og medlemmet skal have adgang til at udtale sig.
STK. 2.
Et ekskluderet medlem har ikke krav på nogen del af erlagt kontingent eller på foreningens midler i øvrigt.
§ 21.
ÆNDRING AF VEDTÆGTERNE
Ændring af disse vedtægter kan kun vedtages af en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling.
Til vedtagelse af vedtægtsændringer kræves, at mindst 2/3 af foreningens medlemmer er til stede, og at 2/3 stemmer for.
Hvis ikke 2/3 af foreningens medlemmer er til stede, indkaldes der til ekstraordinær generalforsamling, hvor mindst 2/3 af de fremmødte skal
stemme for en vedtagelse, før den er gyldig.
Tidsrummet mellem de 2 generalforsamlinger skal være mindst 1 måned.